18 Sep 2013

2010erne – Kinas årti

Submitted by admin

Vi er trådt ind i Kinas årti – ja intet mindre end Kinas århundrede, hvis man skal tro de mest vidtløftige forudsigelser. Nogle kommentatorer går så vidt som til at sammenligne Kinas opstigning i dette århundrede med Storbritanniens dominans i 1800-tallet og USAs i 1900-tallet.

Ingen kan naturligvis ane, hvordan planeten ser ud omkring år 2100, men faktum er, at 2010erne kommer til at handle rigtig meget om Kina. Mens Vesten stadig er lammet af finanskrisen, kunne Kina forleden melde om tilbagevenden til to-cifrede vækstrater, samtidig med at Riget i Midten har overhalet Tyskland som verdens største eksportør.

På den årlige nytårskonference i tænketanken ISEAS i Singapore gjorde et par indbudte kinesiske professorer et forsøg på at oversætte alle de mange tal og koncepter til de realiteter, som den tordnende fremdrift vil medføre for resten af verden.

Iøjnefaldende er nogle af modsætningerne. Et udviklingsland med en supermoderne økonomi og kurs mod Månen. Socialistisk ideologi, markedsøkonomiske principper. En regional stormagt men uden globale ambitioner ud over dem, der berører egne snævre interesser.

En stærkt indadskuende nation med tre overordnede ideologiske prioriteringer:

  • Politisk stabilitet
  • Vækst
  • National enhed

Med tre mere konkrete og strategiske mål for den nærmeste fremtid:

  • At tackle finanskrisen
  • At opbygge et godt forhold til den nye Obama-administration i Washington
  • Og være en stabiliserende faktor Asien

Set med kinesiske øjne blev 2009 en god begyndelse på forholdet til USA. 2010 kan blive mere problematisk på grund af tre forhold: Dalai Lama, amerikansk våbensalg til Taiwan og gryende amerikansk protektionisme.

Et nøglekoncept for det kommende årti er, at forvandle Kinas 1,4 milliarder indbyggere til fremtidens superforbrugere. Kina vil til dels stadig være verdens fabrik. Men produkterne målrettes mod hjemmemarkedet. Ikke kun på grund af stagnationen i USA og Vesteuropa. Udviklingen sker også i erkendelse af, at de svulmende valutareserver er en belastning – og fremfor alt en konstant påmindelse om dårlig udnyttelse af ressourcerne.

Kineserne er bevidste om det absurde i, at et udviklingskland sidder på en stor pose guld, der ikke aktivt bliver brugt til at forbedre vilkårerne for befolkningen.

Derfor vil de kommende år indebære dybtgående strukturelle ændringer i økonomien. Kina vil satse på import i stedet for eksport. En række eksport-subsidier – for
eksempel momsfritagelse - vil blive fjernet. Tilsvarende vil importrestriktioner blive lempet, og der vil blive åbnet for udenlandsk investering i servicesektorer som bankvirksomhed og forsikring.

Problemstillingen ligger på områder som fordeling, sparsommelighed og entydig satsning på eksport som vækstmaskine.

Hidtil er udviklingen overvejende foregået i kystregionerne østpå. Denne skævvridning vil blive rettet op blandt andet igennem den gigantiske krisepakke, som regeringen vedtogt i november 2008. En rigtig stor del af de 3 billioner kr. (3.000.000.000.000 kr.) investeres i infrastruktur som jernbaner, veje og lufthavne ude i de fattige regioner.

Sparsommelighed er en gammel dyd i et samfund med en tusind-årig fælles erindring om krig, ulykker og tidernes skiften. Kineserne har lært at gemme lidt på kistebunden til dårlige tider.

Et led i regeringens konceptet for at få sat turbo på forbruget bliver en række sociale love, der dæmmer op for den personlige risiko ved at slagte sparegrisen. Befolkningen vil samtidig få flere penge mellem hænderne og nye incitamenter til at bruge dem.

Finanskrisen dokumenterede problemet med at basere udviklingen på en afhængighed af de globale markeder. Kinas eksport droppede dramatiske 20 pct., da krisen var
allerværst. Den risiko vil blive formindsket gennem satsningen på det hjemlige markeder.

For Europa og den industrialiserede verden åbner det nye muligheder. Kina handler ikke længere kun om outscourcing, import af råvarer og eksport af færdige produkter. Fremtiden ligger også i eksport til Kina, når kineserne skruer op for forbrug og levestandard i 2010erne.

Article type: