18 Sep 2013

3G – en anden slags netværk

Submitted by admin

Det er dem med de store muskler, store tegnebøger, det store overblik og de store visioner der også fører det store ord, når der som i sidste uge kaldes til samling i Davos.

Sådan er det nu engang i større internationale forsamlinger, når der skal snakkes penge og politik.

Vi kender G-7, G-8, G-20 og endda G-77 som grupper af nationer, der jævnligt samles under stor fanfare for at sætte et fælles fingeraftryk på den internationale dagsorden. Man taler i dag også om G-2 i en de facto erkendelse af, at verdens politiske og økonomiske akse spinder omkrig USA og Kina, og at intet meningsfuldt kan besluttes på globalt niveau uden de to.

International handel og politik har været fuld af grupperinger i G-kategorien lige siden USA, Japan, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Italien stiftede G-6 i 1975 på ryggen af den første oliekrise. Siden kom Canada med i den eksklusive klub og i slutningen af 1990erne også det nye Rusland.

Men under den seneste internationale finanskrise er der sket afgørende forskydninger. Det forum hvor de tunge drenge mødes og afstikker kursen er ikke længere G-7 eller G-8, men det bredere G-20. Det omfatter også de nye fremstormende økonomier som Kina, Sydkorea, Indien, Brasilien, Saudi Arabien, Mexico, Tyrkiet og endda folkerige Indonesien.

Faktisk har G-20 eksisteret i mere end 10 år som et forum for bankdiretører og finansministre bygget op omkring andre af slut-1990ernes grupperinger som G-22 og G-33. Men gennemslagskraften kom i forbindelse med finanskrisen og erkendelsen af, at den ikke kunne håndteres alene af de gamle økonomier. Siden det første krisemøde i Washington i 2008 er det blevet det afgørende forum alene fordi de 20 medlemmer (19 lande plus EU) repræsenterer 80 pct. af klodens samlede brutto-nationalprodukt.

Men den nye superliga har efterladt et tomrum hos en stribe mindre nationer, som tidligere havde deres egen veldefinerede position i skyggen af forskellige stormagter. De manglede pludselig nogle svulmende bruttonationalprodukter at læne sig op ad, men stod stadigvæk med den samme dybe interesse i de globale problemstillinger. Ikke store nok til G-20 men i kraft af finanser, indflydelse, udvikling eller fremdrift tættere på G-20 og de førende industrianationer end på den tredje verden.

På sidelinien i Davos rottede de sig sammen i en ny interesse-organisation under ”G” betegnelsen. Med det altid pro-aktive Singapore som fødselshjælper i kulisserne har der været arbejdet på projektet i et halv års tid. Under et frokostmøde i den schweiziske alpeby spang denne klub af ligesindede nationer så ud ad skabet. 28 nationer skålede for den lille nye, der vendte lidt om på bogstavordenen og af ikke helt indlysende grunde døbte sig selv 3G.

Udgangspunktet er ikke at stå som en modsætning til G-20, men som et lobbyagtigt forum med et interessefællesskab især på det finansielle område. Deres faste anker er FN, og en del af det fælles ideologiske fundament er frygten for, at G-20 fjerner for meget magt fra verdensorganisationen. 3G vil være så tæt på FN som muligt. Efter den formelle navngivning i Davos bliver næste skridt, at udforme et sæt principper og målsætninger for gruppens virke. En nedsat arbejdsgruppe håber at have papirerne klar inden G-20 landene mødes i Canada i juni. Derfor samles de allerede i april i Liechtenstein, der i kraft af sin internationalt fokuserede finans-sektor er et typisk eksempel på et lille land med stor afhænighed af, hvad der besluttes i G-20.

3G er et sjældent set globalt selskab af små driftige økonomier, inklusive finanscentre, skattely og oliestater. Det består ved fødslen af følgende 28 nationer: Bahamas, Bahrain, Barbados, Belgien, Botswana, Brunei, Chile, Costa Rica, Filippinerne, Forenede Arabiske Emirater, Guatemala, Irland, Jamaica, Liechtenstein, Luxembourg, Malaysia, Monaco, New Zealand, Panama, Qatar, Rwanda, San Marino, Schweiz, Senegal, Singapore, Sverige, Uruguay og Vietnam.

Article type: