18 Sep 2013

Det indiske overhus vedtager kønskvotering

Submitted by admin

Ordet kampdag fik en noget anden betydning forleden, da det indiske overhus skulle behandle et forslag om kønskvotering til fordel for de indiske kvinder. Forslaget skulle have været behandlet og vedtaget på kvinderne internationale kampdag, men behandlingen måtte udsættes et døgn fordi rasende parlamentarikere stormede talerstolen, kom i håndgemæng og endte med at rive papirerne i stykker.

Tumulterne sluttede først da sikkerhedsvagter blev beordret til at fjerne syv af de ærede medlemmer, som fik det røde kort efter bataljen men nægtede at forlade salen. De er siden blevet suspenderet for resten af samlingen, der slutter i maj.

I konsekvens af at beslutningsforslaget var blevet forvandlet til konfetti kunne det ikke behandles som planlagt. Forhandlingerne måtte udsættes en dag.
Men det var og blev kun en stakket frist for modstanderne. Ideen om at styrke den parlamentariske kvindefront gennem en kvoteordning nyder nemlig bred støtte både blandt regering, opposition og flertallet af de mange småpartier, der befolker parlamentet.

Ved afstemningen tirsdag blev det vedtaget med 189 ud af overhusets 245 mandater. Kun en enkelt stemte imod, men tre af de regionale oppositionspartier – dem hvis medlemmer havde foranstaltet de fysiske tumulter – boykottede afstemningen i protest.

Stemmetallene var vigtige. En vedtagelse kræver en forfatningsændring skal derfor bakkes op af totredjedeles flertal – det vil sige 172 stemmer. Der var altså et pænt rum at give væk af.

Forslaget er da også generelt blevet vel modtaget bortset fra lavkastepartier og dele af den esktreme venstrefløj. De betragter det som en skalkeskjul for at få flere veluddannede overklassekvinder ind i parlamentet og som en dramatisk forværring af deres chancer for at sikre deres hårdt tilkæmpede mandater.

Med vedtagelsen i overhuset kom kvoteordningen et stort skridt nærmere realisering. Men der er lang vej igen. Det skal igennem en tilsvarende procedure med totredjedeles flertal i underhuset. Det kan også blive en ophidset affære - og der kan ske meget andet undervejs.

Deres ærbødige Fokus-skriver var udstationeret som korrespondent i New Delhi i 1996, da forslaget blev fremsat første gang. Dengang var der også masser af positivt spin omkring det, og en vedtagelse lå lige til højrebenet. Men dets vej gennem det indiske bureaukrati og Indiens brogede politiske landskab sendte det gang på gang til hjørnespark. De mange koalitionsregeringer havde ikke magten eller agten til at arbejde med et forslag, der indeholdt så lidt politisk kapital.

Derfor er der altså gået snart 14 år siden fremsættelsen for første gang.

Men problematikken sættes i perspektiv af, at den kvindelige deltagelse i de nationale parlamantariske processer ikke er øget siden dengang. Der er stadig kun omkring 10 pct.
kvinder i de to kamre (Overhuset Rajya Sabha 21 ud af 245 - Underhuset Lok Sabha 59 ud af 545).

Forslaget berører ikke repræsentationen i overhuset, idet medlemmerne vælges indirekte ude i delstaterne. Derimod øges antallet af kvinder i Underhuset til cirka en tredjedel - som minimum 181. Underhuset er efter britisk forbillede det vigtigste kammer, og det der ville svare til Folketinget.

Dengang i 1990erne lykkedes det at få vedtaget regler for kønskvotering på lokalt plan, og de har været med til at fostre en ny generation af indiske kvinder med politisk indsigt og håndelag. Det er dem der presser på, og som de mange mænd i Overhuset nu har givet massiv opbakning til at komme videre.

Netop erfaringerne fra by- og lokalråd betyder, at forslaget er tidsbegrænset. Det gælder kun i 15 år fra vedtagelsen. Derefter må kvinderne igen ud og slås om pladserne på lige fod med mændene.
Indisk politisk har gennem tiderne haft mange stærke kvinder på topposterne. Men det drejer sig hovedsagelig om veluddannede kvinder fra den religiøse og politiske overklasse som via deres familære baggrund og uddannelse reelt er blevet uddannet til jobbet som familiens toppolitiker. Det tydeligste eksempel var Indira Gandhi, der var datter af Indiens politiske landsfader Jawaharlal Nehru. Hun var Premier Minister, da hun blev myrdet af sine livvagter i 1984. Hendes svigerdatter Sonia Gandhi, enke efter den ligeledes myrdede eks-Premier Minister Rajiv Gandhi, er i dag leder af Kongrespartiet, der er det ledende regeringsbærende parti igen. I kulissen venter Sonias to børn, datteren Pryanka og sønnen Rahul.

I den forstand har modstanderne en pointe. Kønskvotering er ikke det samme som at det indiske underhus pludselig vil blive befolket med masser af helt almindelige kvinder. Det vil stadig være overklassens veltrimmede hoveder, der skal gennemføre de indiske kvinders kamp for større indflydelse.

Article type: