Ny økonomi – igen?

18 Sep 2013

Den nye økonomi.....
Det er hørt før.

Især i 1990erne da dot.com boblen blev pustet op og aktiemarkederne bare steg og steg. Dengang bredte sig en forestilling om, at den nye teknologi havde skabt en ny økonomisk verdensorden, hvor det kun kunne gå frem og kun for langsomt.

Det var dengang da en løs ide om en website kunne få folk til at investere millioner og børsnotere prospekterne uanset om der var en forretningsplan eller ej – og selv om selskabet aldrig havde tjent en krone. Der blev brændt milliarder af dollars og kroner af på tomme kalorier, skulle det siden vise sig.

Begrebet den nye økonomi blev endevendt i bøger og artikler og på internationale konferencer. Men ovenpå de økonomiske kalamiteter i kølvandet på kriserne mellem 1998 og 2002 med flere store chok - den asiatiske krise, dot-com krakket, 9/11 – har der ikke været talt meget om ny økonomi i det offentlige rum. Der bredte sig en erkendelse af, at det blot handlede om andre måder at agere i den gode gamle økonomi. At substansen var den samme. Kun glasuren på lagkagen var anderledes.

Nu er den her igen. Efter et par års dyb krise og enorme omvæltninger i den finansielle verden har begrebet ny økonomi atter fået luft under vingerne. Den intellektuelle del af den globale finansverden er begyndt at se på konsekvenserne af nedturen – og mange ser begyndelsen til en ny økonomisk dagsorden.

I 1990erne blev begrebet brugt om alt muligt. Når lakken var skrællet væk handlede det dog om to begreber: Globalisering og informationsteknologi.

De første til at udnytte fænomenet var store eller multinationale virksomheder med muskler til at kaste sig ud i denne fagre nye verden. Det var virksomheder med marketingsafdelinger, cash-flow og investeringsprogrammer.

Det var ikke den lille iværksætter eller den lokale farikant. Det er her tidens trendforskere ser en ny økonomi dukke frem af ruinerne af historiens største finansboble. Det er de store, der har fået flest tæsk. I stedet er det de mindre virksomheder og iværksætterne, som nu kommer på banen. De er ikke tynget af enorm gæld, tunge bureaukratier eller svulmende lønomkostninger. En moderne iværksætter behøver bare en PC for at være en stor og succesrig virksomhed.
De har smidighed i udvikling, produktion og pris. De kan springe fra område til område, fysisk og mentalt.

En af dem der hurtigt har været ude og beskrive de nye tider er forfatteren Dan Kennedy. Han betegner magtforskydningen fra virksomhed til kunde som det mest markante tegn på et paradigmeskifte. Kunderne har fået magten. De stiller krav. Bliver de ikke indfriet er de væk. Enten køber de ingenting eller finder en konkurrent. Kunderne holder på pengene. De bruger ingenting på ordinære produkter. Men er modsat parat til at betale den samlede opsparing for et unikt produkt.

Som sælger får man ingenting forærende. Kennedy kalder det at ”et salg skal tjenes – det bliver ikke givet”. Tillid er fundamentalt. Både personer og, virksomheder og organisationer skal have papirerne i orden. De nye magtfulde kunder ser ikke kun på produktet – de ser også på hvor det kommer fra. De vil også have indflydelse på produkterne. De kræver at der tages hensyn til lige præcis deres behov. Eller i hvert fald, at de føler det sådan. De vil også være med til at udvikle produkterne – målrettet mod dem selv.

Internettet er blevet værktøjet til at handle over hele kloden og sammenligne ydelser og priser. De nye forrbugere vil have præcis det de ønsker, hvornår og hvordan. TV er et typisk eksempel. Fra et monopol med faste programtidspunkter og en fast platform - til et uendeligt antal kanaler, programmer der kan bestilles på alle tidspunkter fra en platform som nu også omfatter PCen og mobiltelefonen.

Sådan bliver det for alle produkter: Personificeret – på bestilling.

En ny økonomi? Vel, ingen ved det endnu. Måske er det endnu engang bare almindelig sund fornuft og forretningssans pyntet op med sløjfer, bånd og stjerner. Diskussionen er først lige begyndt – og stopper ikke lige med det samme.

Article type: