Nytår med kurs mod rummet

18 Sep 2013

Når nytårsraketterne bliver sendt af sted ved midnat vil dette beskedne udfald mod himlen markere overgangen til et årti med et helt nyt intimt forhold mellem mennesket og den del af universet, der ligger udenfor Jordens atmosfære.

Mere end et halvt århundrede efter den første satellit og mere end 40 år efter den første månelanding står mennesket på tærsklen til lancering af en velorganiseret privat kommerciel rumfartsindustri ud over den, der allerede i dag sender satellitter i kredsløb.

Årtiet vil se gennembrud og projekter som hverken Jules Verne eller Tin Tin kunne have drømt om. Der er stadig et anstrøg af science fiction over genren, og det seneste årtis spæde forsøg på at etablere rummet som fast destination for menigmand har været mere præget af eventyr og skuffelser end faktuelle fremskridt.
Men nu banker entreprenørerne på menneskehedens næste store fysiske grænse. 2010 bliver et betydningsfuldt år. Infrastrukturen er blevet bakset på plads. Det samme er de teknologiske og financielle løsninger ved at blive.

Efter mere end ti års udvikling kunne Richard Branson i begyndelsen af december præsentere sit nye fartøj VSS Enterprise. Med to piloter og seks passagerer er det designet til at krydse den magiske 100 kilometer grænse, der er defineret som grænsen til universet. Kun i ganske få minutter men alligevel nok til at de betalende passagerer kan påstå at have været i rummet.

Flyet er prototypen SpaceShipTwo og bagved ligger strategier for en videreudvikling, der skal bane vejen for længerevarende og mere industrielt-kommercielle flyvninger ude på den anden side af ozonlaget. Der mangler endnu en række tester og godkendelser før Bransons fartøj er klar. Tidsplanen siger 2011. Går det som hidtil vil det formentlig blive forsinket. Men VSS Enterprise vil før eller siden være klar til take off fra en nybygget 300 millioner dollars rumhavn i New Mexico.

Men denne mere populistiske del af den gryende industri vil bliver overhalet af et tungt NASA projekt for udvikling af kommercielle rumfartøjer til levering af fragt og mennesker til den internationale rumstation – og fremtidige rumstationer og månebaser.

Selskaberne Space X og Orbital Sciences er hver især blevet udstyret med 500 millioner dollar til færdig-udvikling af en teknologi, der kan gøre turene frem og tilbage til ren rutine. Inden udgangen af 2010 skal de have gennemført tre prøveflyvninger, der dokumenterer deres kapacitet. Bliver de en succes ligger der en 1,6 milliarder dollar kontrakt med NASA for 12 fragtflyvninger frem til 2015.

Det historiske skift fra stat til privat undersøttes af opbygningen af jordiske institutioner og infrastrukturer. De største spillere i denne nye industri er samlet i industrisammenslutningen Commercial Spaceflight Federation (CSF). Den har omkring 20 medlemmer og arbejder med alle aspekter i branchen fra sikkerhed til jura og udveksling af viden og erfaringer. Bid mærke i navne som Spacex, Xcor Aerospace, Wyle, Mojave Aerospace Test Center, Scaled Composites,
Masten Space Systems, Orbital Outfitters, Nastar og Excalibur Almaz. Ukendte i dag udenfor industrien men gode bud på fremtidens giganter i rummet.

For blot to måneder siden blev der i forbindelse med den årlige CSF generalforsamling i Las Cruses i New Mexico også oprettet en international interesse-organisation for rumhavne. Spaceport Council havde ved stiftelsen ti medlemmer – blandt andre Spaceport Sweden i Kiruna. Organisationen skal fremover samarbejde med stater, myndigheder og hinanden om standarder og problemløsning i betjening af trafikken til og fra rummet.

Tilbage i 2001 blev Denis Tito den første rumturist, da han smed 20 millioner dollar på bordet for en tur ud til den internationale rumstation. Han har siden fået følgeskab af seks andre. Da kaptajn Kirk i den legendariske TV serie Star Trek drog ud på sin første færd med rumskibet Enterprise var året 2151. Så længe kommer menneskeheden ikke til at vente før kommerciel rumfart bliver en del af hverdagen på Jorden.

Article type: