18 Sep 2013

Thailand og Malasyia i fælles front

Submitted by admin

Under ekstraordinært skærpede sikklerhedsforanstaltninger mødtes Thailands og Malaysias regeringschefer i denne uge på den thailandske side af grænsen i forbindelse med Datuk Seri Najib Razaks offficielle besøg i Bangkok.

Angiveligt var årsagen navngivningen af en bro. Den virkelige hensigt at vise solidaritet og fælles politisk fodslag i kampen mod mange års blodig terror i de tre sydligste thailandske grænseprovinser. Med besøget håber de to landes regeringer at have sendt et nyt klart signal om, at oprørsbevægelsens ideologiske fundament baseret på islam og gamle historiske krav om selvstrændighed hviler på et falsk grundlag.

Datuk Seri Najib Razak og Abhisit Vejjajiva ankom i helikoptere til området omkring broen, der krydser grænsefloden Kolok. Den 120 meter lange bro er en stærkt trafikeret handelsforbindelse mellem de to landes østlige provinser. Den forbinder Ban Buketa i Thailands Narathiwat provins med Bukit Bunga med Kelantan i Malaysia.

Denne nyeste forbindelse blev åbnet af to nu forhenværende premierministre i december 2007 - men de to regeringer besluttede at omdøbe den som et klart signal om at de står urokkeligt sammen i en fælles front mod terrroristerne.
I stedet for Mibibbah broen hedder den nu "Venskabsbroen" og blev i festtalerne hyldet som et nyt bevis på at forholdet mellem Thailand og Malaysia er hjertevarmt og bedre end i mange år.

Signalværdien af navnet "Venskabsbroen" blev betegnet som en ny begyndelse i de forholdet mellem de to naboer. Deri lå også indirekte en erkendelse af, at forholdet til tider har været anstrengt og trængte til fornyelse. En af terroristernes underliggende mere følelsbetonede men langsigtede strategiske platforme har været, at der eksisterede en uudtalt moralsk og politisk opbakning fra de muslimske brødre i Malaysia.

Den ide blev ikke mindst fostret af Malaysias tidligere stærke mand, eks-premierminister Mahathir Muhammad som på et tidspunkt
bakkede op om autonomi for de tre provinser. Det udløste en politisk koldfront mellem Bangkok og Kuala Lumpur. Det er den, der nu arbejdes seriøst på at få tøet op. Det var blandt andet magtpåliggende for Najib at understrege, at problemet er et internt thailandsk problem som Malaysia i venskabets navn gerne vil hjælpe med at løse men ikke blander sig i overhovedet.

Najib skar det ud i pap da han sagde: "Begge regeringer har vist at de kan arbejde sammen til gavn for borgerne på begge sider af grænsen". Han drog siden videre til det et islamisk undervisningscenter i Narathiwat By, hvor han i en tale fastslog at Thailand har religionsfrihed og at der alene i de tre urohærgede provinser er 2.300 moskeer. Han fortalte også Attarkiah Instituttets 4500 studerende – et arnested for rekruttering af terrorister - at Thailands regering opmuntrer til undervisning i islam, og at han havde fået garantier fra Thailands regering om, at den politik vil blive fortsat.

Det højprofilerede besøg markerer et nyt fælles forsøg på at fjerne enhver tvivl om at Malaysias position. Den er først og fremmest at sikre ro langs grænsen og man ingen interesse har i hverken at få tilknyttet provinserne til landet eller at have tre delvis ukontrolerbare autonome regioner liggende nord for grænsen.

De tre provinser Yala, Pattani og Narathiwat har et muslimsk befolkningsflertal. Med ideologisk basis i et historisk baseret krav om selvstændighed og påstande om at regionen er blevet forsømt af det buddhisketiske Thailand, har en islamisk oprørsbevægelse gennemført en blodig opstand mod regeringen. Mord, bomber, attentater og likvideringer har hørt til dagsordenen – og er blevet mødt hårdt mod hårdt af den thailandske hær. Angrebsmålene har fortrinsvis været symboler på Thailands regeringsmagt såsom lærere, skoler, officeille kontorer, jernbaner og jernbanearbejdere. Omkring 3.500 mennesker er blevet dræbt siden kampagnen begyndte at eskalere i 2004. Blandt dem er også mange af de militante muslimer som er blevet skudt ned af regerings-soldater – ofte i direkte ildkampe.

Med de seneste signaler håber de to regeringer at have forstærket en udvikling mod fredeligere tider – og som minimum at have skabt yderligere afstand mellem de militante og den almindelige befolkning.

Article type: