Vi kræver enkelhed

18 Sep 2013

Hvem har ikke stået på badeværelset på et hotel og desperat forsøgt at finde ud af, hvordan der mon kommer vand ud af bruseren – for slet ikke at tale om varmt vand. Smart badeværelsesdesign er fyldt med apparater, som i designets hellige navn gør alt for at skjule den aktuelle funktion.

I den sammenhæng er der en vis risiko for at blive stemplet som IT-analfabet, hvis man indrømmer, at det kan være forbundet med uoverstigelige vanskeligheder blot at få billede og lyd frem på på sit TV-apparat, selv om man har trykket på alle knapperne på alle remoterne.

Os med en vis rutine i livet (født før mobiltelefonen blev opfundet) kan også have visse problemer med at navigere rundt i de nye sammensmeltede bærbare kommandocentraler: Telefon, kamera, vækkeur, vejviser, PC, barometer, bankkonto, bluetooth.......

Det er en historisk kendsgerning at nye ting smelter sammen efterhånden som de bliver udviklet og skaber andre nye ting. En moderne bil er resultatet af menneskelig innovation gennem århundreder fra opfindelsen af hjulet til elektriciteten, stempelmotoren, computeren, de indbyggede airbags og GPS-systemerne.

De skal også designes. Det er nødvendigt. Alt skal designes. Godt design er en fornøjelse. Produktet er smukt og styrer næsten sig selv som ført af en usynlig hånd. Det kan vi godt lide.

Men til tider tager designet over og overskygger funktionaliteten, så produktet bliver overkompliceret og nærmest ubrugeligt. Hvis det da ikke i sig selv er et designet produkt, som i sit udgangspunkt helt grundlæggende er overflødigt.

Som for eksempel fotocellestyrede vandhaner eller elektriske håndtørrere, der skulle sende vandstråler eller varm luft ned over hænderne - men ret ofte slet ikke virker. En almindelig vandhane med drejelige håndtag og et håndklæde er i virkeligheden optimalt.

Nu kan der være andre grunde - for eksempel økonomiske - til at spare på vandet eller undgå at vaske flere tons håndklæder. Men det ændrer ikke noget ved princippet: Vi slutbrugere vil hellere have noget som vi ved virker, end noget der ser smart ud og som kun virker halvdelen af tiden (og aldrig når vi selv står foran apparatet).

Alt for meget moderne produkt-design besværliggør i virkeligheden anvendelsen af produktet.

Det emne vil blive behandlet på sidelinien i Davos, når økonomiske troldmænd og toppolitikere fra hele Kloden trækker de store linier op under den årlige konference i det schweiziske vintersportssted. Overskriften på dette møde i sidegemakkerne er ”Clarity”. På dansk tydelighed, klarhed eller overskuelighed. Et emne som World Economic Forum har identificeret som et af vor tids globale nøgleprincipper.

Den underliggende problemstilling er, at vi befinder os i den tidsepoke, hvor en masse nye kunstige produkter smelter sammen og udvikles, så de truer med at overkomplicere vores dagligdag. De fleste af os har venner, bekendte og forretningsforbindelser, som bruger mere tid på at få deres nye produkter til at virke end på rent faktisk at bruge dem.

På sessionen i Davos vil fokus være på at undersøge, hvordan principperne omkring ”Clarity” kan bruges til at tackle vigtige sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer. For 4-5 år siden da alt-i-en princippet fejede gennem verden og der ikke kunne proppes nok funktioner ind i det samme apparat, skrev software designeren John Maeda bogen ”The laws of Simplicity”. Her identificerede og definerede han tankerne omkring ”reflekterende reduktion” som nøgle-begreber for ansvarlig design.

”Vi er nu i en situation hvor forenkling ikke bare er en god ide - men en nødvendighed,” fortæller han til en anden af paneldeltagerne på ugens møde, design-kritikeren Alice Rawsthorn fra International Herald Tribune. Hun er også stærkt kritisk overfor designernes hærgen i badeværelserne men konkluderer med et glimt i øjet at ”det er de samme designere som nu vi sætter vores lid til vil redde os fra forbandelsen af overkompliceret design.”

Article type: